søndag den 30. september 2012

Fødselsdag i billeder...



Dagen idag er gået stærkt!
To fødselsdage på én dag!
- Først hos min skønne lille (store) guddatter i formiddag!
- Dernæst hjem og gøre klar til vores egne gæster!

Vi er helt flade nu!!! - Frøkenen sover sødt ovenpå en dag med (måske nok alt for) mange indtryk!
De voksne har indtaget hver sin sofa - og jeg kan mærke, at jeg nok må have selskab af et glas rødvin til "Forbrydelsen" senere...smil!


Nåede for engangs skyld at tage lidt billeder inden "det hele gik løs!"


















Alt i alt en dejlig dag med masser af mad, snak og fødselsdagssang...
... og til allersidst en fredelig gåtur i skoven!

Maj♥



fredag den 28. september 2012

Gaveregn...

Glæden ved gaver er vist næppe noget man (nogensinde) vokser fra, vel??

Og selvom vi først fejrer fødselsdag på søndag, så har jeg allerede været fået super fine gaver! Nogle er dem er ting jeg selv har købt for gave-penge - men det gør dem bestemt ikke dårligere!!
Og timingen har været helt perfekt, da der idag er "aftenåben" i byen - hvilket betyder at min yndlingsbutik (læs: NIPS butik) har 20% på alt!
Så idag blev dagen, hvor jeg endelig fik investeret i et par et de fine æsker fra House Doctor, som jeg har sukket efter længe! Købte også en af de skønne brødbokse fra Ib Laursen. Desværre havde den lidt ridser på låget, så den har jeg været oppe med igen og venter nu med længsel på, at de får flere lyseblå hjem igen!


Af frøkenen og hendes far fik blandt andet den store fine Lyngby vase, som står på bordet! Elsker den bare! Men endnu mere elsker jeg det fine, hjemmelavede kort, som fulgte med gaven! I får det ikke at se, men jeg kan fortælle, at det fik en tåre frem i mit øje♥



Af min søde, søde guddatter (som har fødselsdag idag) fik jeg det LÆKRESTE hårplejesæt fra Kevin Murphy! Min totale yndlingsmærke - økologisk og uden parabener!
Min guddatter har uden tvivl fabelagtig god smag, men jeg tænker nu alligevel, at hendes mor (som er frisør) måske har haft en lille finger med i spillet!


En super fed retro-kagedåse er endnu en af fødselsdags-investeringer! 
Den er SÅ fin i farven og slidt på den fede måde!
- Så nu kan jule-småkagerne bare komme an!



Sidst - men bestemt ikke mindst har jeg fået fået den fedeste regnfrakke fra Danefæ! Jeg har drømt om den SÅ længe, og da jeg fandt den nedsat med 35% på nettet... Ja, så måtte jeg overtale mine forældre til, at jeg endnu engang skulle kende til min gave på forhånd...smil!
- Behøver jeg sige, at jeg bestemt ikke har fortrudt den beslutning!

I aften er frøkenen og jeg alene hjemme!
- Frøkenens farmand arbejder nemlig i butik, og derfor er vi nok nogle at de få, som "hader" aftenåbent! (Naturligvis ikke de gode tilbud, som varer hele dagen!!)

Men, men - vi skal nu nok hygge os! 
- Og når frøkenen er blevet puttet i seng - så vil jeg kaste mig over "Vild med dans" og lidt hæklesager! 

Rigtig god fredag♥

torsdag den 27. september 2012

Små hverdagsglimt...

Jeg er her såmænd endnu! Selvom der er lidt langt imellem indlæggene.

Tiden går bare i høj grad med læsning og opgave - og også lidt fødselsdag...! Igår blev jeg fejret og forkælet af min lille skønne familie og et par søde veninder! I weekenden er den "store" familie inviteret! Men inden jeg kan koncentrere mig om det er der lige lidt mere, der skal læses og skrives!
(Men det er heldigvis super spændende!)

Ind imellem læsning og hverdag bliver det heldigvis til lidt småprojekter alligevel!
Her kommer et par små glimt!






#1: Frøkenens nye "klodser!"
#2: Et bakke-projekt, som endelig er blevet færdigt! Ofrede et stykke af yndlingstapetet!
#3: Mangler dog lige et par lag gulvlak til at forsegle tapetet helt!
#4: Et baby-tæppe til min kollegas lille pige tager stille og roligt form!
#5: Nybagt paleo-brød efter denne opskrift.... elsker det!

fredag den 21. september 2012

En voksende Lyngby-samling... og WEEKEND!

Havde egentlig ikke planlagt nogen indlæg idag! Har haft en masse små gøremål på programmet og er netop hjemvendt fra en omfattende gang handlen!
MEN da jeg kommer hjem har min svigermor været forbi 
- blandt andet med en pose med "nogle hvide vaser!"
- og det måtte jeg altså dele med jer!


 For svigermor havde da helt ret i at vaserne var hvide - men at de samtidig også var Lyngby-vaser (!!!!!)... OMG - behøver jeg udtrykke hvor lykkelig jeg er!
Min samling er pludselig større end jeg nogensinde havde turdet håbe på!
Svigermor bød ind med en vase på 15cm og to på 10cm - allesammen i super god stand!

(Jeg har uden tvivl stået forrest i køen da, der blev delt gavmilde svigermødre ud!! Smil!)


Som skrevet har dagen jo budt på en tur til byen - her supplerede jeg lige op på Smart garnet - så nu håber jeg på at få tæppet færdigt inden for de næste uger! I hvert fald har jeg nu alle de farver jeg skal bruge! Måtte investere i en hvid nøgle mere, så jeg ikke risikerer tæppet kommer til at syne for mørkt!


Nu glæder jeg mig bare til weekenden! Inden længe henter jeg frøkenen, og så står den på et besøg hos hendes moster! Frøkenens far ligger herhjemme med influenza, så han vil nok sætte pris på lidt fred og ro! Imorgen får vi besøg af nogle skønne venner, og søndag står den på træfældning i haven!

Håber på et par dejlige dage med ild i brændeovnen, krydret med lidt lækker mad og rawcake og fuldt med en god samvittighed af at have overstået ugens sidste løbetur her til formiddag!





Rigtig god weekend allesammen!
Maj♥ 

onsdag den 19. september 2012

Gammel vin-boble og Eslau-vase...

Weekenden har endnu engang budt på lækre lopperier!
Søndag var frøkenen og jeg på en lille pre-middagslur loppetur.
Det var et sandt slaraffenland, som ventede - men heldigvis havde jeg frøkenens store klapvogn med, som gjorde det umuligt at komme rundt i alle kroge! HELDIGT- tror jeg!


Fandt en fin gammel vin-boble (det hedder det HELT sikkert ikke...)!
Har set på dem længe - og i søndags kunne jeg ikke længere stå imod!
Elsker størrelsen - og dens buttede look!


Jeg fandt også to skønne, skønne ens vattæpper/sommerdyner (som jeg endnu ikke har taget billede af) og en lille fin Eslau-vase! Turde dårligt spørge til prisen på vasen, men sælgeren gik åbenbart ikke meget op i den slags - jeg slap med 25kr for BEGGE tæpper OG vasen!
Jeg fløj nærmest på en lyserød sky hele vejen hjem! 



Dagen idag byder på en laaaang dag på skolenbænken - videnskabsteori står på programmet!
Har nu nok måtte overgive mig til det faktum, at det faktisk er SUPER spændende... men alligevel kræver dagen idag en god og lækker morgenmad, som køleskabet heldigvis kunne bakke op om her til morgen!


Rigtig god dag til jer!
Maj♥

tirsdag den 18. september 2012

Cathrineholm tallerken...



Jeg har været så DRØN heldig - at få fingrene i den smukkeste Cathrineholm-tallerken! Den er stort set i perfekt stand! Modtog den igår - og jeg kunne ganske enkelt have siddet og betragtet den hele aftenen (- men der var jo altså Greys hvide verden på kanal 4...)!
Den er fået plads på tallerkenrækken - og der står den bare så fint!





Jeg kan mærke, at endnu en "pimp-din-bolig-bølge" er på vej til at skylle ind over mig! Måske er det skiftet fra ude-vejr til inde-vejr, måske er det udarbejdelsen af en fødselsdags-ønskeseddel til sidst på måneden... eller måske er det bare typisk mig! I hvert fald kribler det i fingrene for at få ført nogle af ideerne ud i livet... der er dog også et andet projekt, som snart skal søsættes - dog ikke på denne adresse! 
...Hvis min projekt-partner læser dette - så er jeg meget spændt OG jeg glæder mig!

Rigtig god dag!
Maj♥

torsdag den 13. september 2012

Ting til salg...

Jeg har ryddet lidt op i gemmerne og fundet en del ting, 
som simpelthen er for fine til bare at have "liggende!"

Det drejer sig i første omgang om to læderjakker, et par støvler og en Katvig MPD/voksipose!




Sort læder jakke fra B-young i kort model - den går cirka til taljen!
Jakken er købt for stor og jeg har derfor aldrig rigtig gået med den! 
Kvaliteten er virkelig lækker og kraftig. Det er en størrelse 40.

Nypris ca. 1200kr
Sælges for 500kr + porto




Sort læder jakke fra Vero Moda - i let figursyet "habit-model!"
Jakken er efterhånden en del år gammel - men har hængt i skabet de sidste 4 år!
Den fejler dogingenting!

Nypris ca. 1000kr
Sælges for 200kr + porto SOLGT





Lilla Katvig MPD kørepose/voksipose!
Er brugt MEGET lidt, og derfor i meget fin stand!
Kan bruges i stedet for lift, som kørepose, sovepose og legetæppe - da det oprindelige er en "junior-dyne," som kan foldes ud!
Har været vasket en gang, så som man forhåbentligt kan se på billederne er den på ingen måde forvasket eller slidt at se på!

Nypris 2300kr
Sælges for 800kr + porto





Brune lange støvle med kilehæle af mærket Blend she. Str 40!
Hælhøjde 8,5 cm. 
Et impulskøb, som jeg desværre aldrig rigtig har gået med, da jeg er elendig med høje hæle!
Brugt få gange, som det fremstår på nederste billede!

Nypris ca. 500kr
Sælges for 150kr + porto




Send mig en mail hvis du er interesseret på  line_maj@hotmail.com!

mandag den 10. september 2012

Nyt udstyr til frøkenen, hæklede lapper og smukke tallerkner...

Idag har både frøkenens far og jeg været hjemme!
- Og med frøkenen i dagpleje har vi nået en masse i haven og nydt det skønne vejr!
Legehuset er malet (og mangler nu kun at få malet vinduer), der er lagt en kant af fliser rundt om, græsset er slået og andre små projekter er veloverstået!

Senere på dagen var vi en tur i byen og købe ny sko til frøkenen - og selvom jeg IKKE er til lyserødt faldt jeg/vi pladask for disse fine Ecco-sko! De er intet mindre end stang-smarte!


Igår (søndag) blev der afholdt loppemarked på en (hel) vej lige i nærheden af hvor vi bor!
Der var simpelthen den hyggeligste stemning, mange fine boder - med alt ligefra en gammel sportsvogn til 85.000 (måtte hive frøkenens far hårdt i ærmet!!) - til fine træpuslespil til en femmer!
Ved siden af boden med nybagte boller stod en ældre dame og solgte strikkede trøjer til børn! Købte de to på billedet herunder til 35kr stykket (nærmest tyveri!!!) - det er så lækre! Den gule i den tykkeste bomuld og den blå i noget superwash uld!


Legetøj til fem og ti kroner kom også med hjem fra en super hyggelig loppe-tur!
Får helt lyst til at arrangere noget lignende på vores vej til foråret!

Åh ja, og så kom min kære svigermor også ligefor i weekenden - med en en smuk Corinna-tallerken til samlingen! Nu er jeg oppe på fire! Tænk hvis man en dag blev den lykkelige ejer af hele 12 af disse skønheder - så ryger Pilluvyt-tallerkenerne til hverdagsbrug...smil!


Til sidst skal I lige se et billede af (næsten) "det halve" tæppe!
Det er simpelthen så hyggeligt at lave - og bliver endnu hyggeligere at putte under i løbet af vinteren! 


Nu kalder køkkenet på oprydning og så skal der bages paleo-brød og steges frikadeller til madpakken - INDEN jeg kaster mig over Medical Night kl. 20.00!

God aften!
Maj♥

lørdag den 8. september 2012

Avesjov vattæppe... og lidt lopper...


Igår modtog jeg det fineste vattæppe - det er lavet af de to dygtige damer bag Avesjov - nemlig Tamra og Mette!
Det er simpelthen SÅ flot lavet - og jeg kan klart anbefale et af slagsen, hvis man er til retro vattæpper!! Jeg har allerede planer, om at sende damerne et gammelt retro-dynebetræk, som de så forvandler til et skønt vattæppe! Kan ikke helt huske prisen, men den kan I helt sikker finde på deres blogs!



I får også lige et par billeder af nogle fine onsdags-lopper, som jeg fandt på en hyggeligt tur med mor og søster!




God weekend!
Maj♥
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...