Viser opslag med etiketten Job. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Job. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2013

Noget om sommerferie, arbejde og forkælelse...

Så blev det tid for sommerferie.
Aldrig før har jeg glædet mig så meget! Min krop fejrer det med ondt i halsen og hovedpine...
Men jeg er da heldigvis bare ligeglad... jeg har nemlig tid til at ligge på sofaen!

Idag har jeg haft min 6.klasse på besøg til morgenmad og hygge. Jeg skal ikke have dem efter sommerferien, og det synes jeg altså bare er meget vemodigt. Jeg når ganske enkelt at komme til at holde utroligt meget af sådan nogle unger i løbet af de tre år jeg som regel har dem.
Heldigvis ser jeg dem jo stadig rundt omkring på skolen.
Værre står det til med de 9.klasser jeg har haft til idræt de sidste fire år. De dimmiterede nemlig i onsdags, og dem kommer jeg jo altså ikke til at se på skolen mere.
Selvom det ikke er noget jeg vil græde (længe) over, ja, så bliver jeg altså lidt vemodig og tankefuld på sådanne dage. Er så spændt på deres vegne, og håber det går dem fantastisk godt derude i det virkelig liv... særligt de elever, som måske ikke har stået med de bedste kort på hånden og samtidig dem som jeg har aller sværest ved at slippe.

Selvom jeg er træt lige nu og glæder mig til ferie... Ja, så føler jeg nu stadig, at jeg har verdens ubetinget mest fantastiske arbejde.





#1: Har plukket de sidste pæoner ind fra haven. Vil i den grad nyde synet af dem i weekenden.

#2: Udover en tur på apoteket efter panodilforsyninger har jeg forkælet mig selv med en skøn sort silke-nederdel fra Day. Den er sååå fin og med de lækreste detaljer! Hurra for udsalg!

#3: Den vildeste lækkerheds-kurv fra 6.klasse og deres meget betænksomme forældre.

#4: Smukke, smukke roser fra nogle fantastiske idrætselever.

Rigtig god weekend.
Maj♥

tirsdag den 19. juni 2012

En af de dersens hårde dage...


... hvor man på trods af meget godt, kan blive lidt i tvivl om hvor mange år man holder i folkeskolen!

Jeg elsker mit arbejde som lærer - hvilket jeg også har skrevet tidligere!
Men den senere tid har bare været af den barske slags! Er omgivet af så mange ulykkelige sjæle og stakler, som er sat i verden på MEGET barske vilkår! En skærende kontrast til min egen barndom, som jo nærmest har været "viklet ind i bobleplast" - dog med plads til obligatoriske hudafskrabninger!

Jeg møder dagligt elever, som bliver sendt til skole på det barske grundlag at skolen egentlig IKKE har resurser til at møde dem som de ER! - En skole som ikke har resurser til at ændre vilkårene! Synes det er møg hårdt at "se til" indimellem! En klog veninde har sagt til mig, at jeg "ikke kan redde alle" - Men at jeg i stedet kan hjælpe dem med "at være i det!" Hun har som altid ret - Hvis ikke, så havde jeg i hvert fald bygget ud og taget dem ALLE med hjem! En proces jeg mentalt er lidt for god til....
I stedet må jeg vist bare hjælpe mig selv med "at være i det!"

Det gør jeg idag ved at male!
- Og imorgen tager jeg ud til en skøn gammel kollega, som jeg ved, deler mine tanker og oplevelser - Og I kan tro jeg glæder mig! Vi snakker nemlig ikke kun om arbejde... Næh, hun elsker skam også indretning, nips og alt det andet fine...

mandag den 19. december 2011

Søde sager...


... Til søde mennesker!! Imorgen er der juleafslutning på jobbet og i den forbindelse har jeg købt en lille ting til mine nære kollegaer!! Krea-to-do-listen er desværre for lang til at det kunne blive hjemmegjort!! - men mon ikke det går!! Glædelig snart-jul til alle:)

lørdag den 26. november 2011

Kogle-skør....






Så er jeg så småt ved at være klar til den helt store pynte-session!!
- Har bundet en grankrans til mine forældres dør (den mangler kun lidt oliven- og sølvfarvede kugler!).
- Har endelig fået lavet mig en krans med lærkekogler ( selvom lim-pistolen nær havde kostet mig livet!!!).
- Og så er jeg næsten færdig med med mit "kogle-træ" (som dæleme tager noget tid at lave - men tror dog bestemt det bli'r tiden værd!!)
- Forude venter rengøring af hele hytten - og så skal julekassen vist op fra kælderen!!
Rigtig dejlig lørdag derude i blogland!

torsdag den 17. november 2011

Eksamensgaven....


- Ventede i postkassen!
I formiddags kunne jeg sætte flueben ved en veloverstået eksamen i første modul som matematikvejleder!!
Og som sendt fra himlen ventede det nye "kreativ strik" på mig herhjemme - som en indikator på at aftenen bør/skal tilbringes på sofaen!! Har smugkigget lidt - og det er mange lækkerheds-sager i bladet synes jeg:)
Rigtig god torsdag (eller resterne af den) derude i Blogland!
Maj

lørdag den 5. november 2011

Bailey-effekten...


Det lyder måske lettere åndsvagt - men da jeg igår morges mødtes med min "studiekammerat" for at skrive opgave - Ja, så opdagede vi til vores store rædsel af der ikke var mere mælk til kaffen!!!! Hva gør man så med flere timers opgave-skrivning forude?? Man kunne jo køre en tur i Fakta - eller snuppe den bailey, som stod "på mælkens plads" i køleskabet!!!
Og efter tre kopper kaffe med et skvæt bailey i... Ja så rullede lavinen! Ordene sprang nærmest frem på skærmen (og det skal siges at formuleringen ikke bar præg af kaffens indhold!!!) - senere på dagen finder jeg de fineste "svampe" til juletræet - til den halve pris af hvad de koster i min lokale yndlings nips-butik!!! - og til aftens løser jeg mysteriet om "løbemasker" og er fluks gået i krig med min skønne due-blå bolero!!!
Med fare for at lyde lettere alkoholiseret(!!!) - Så havde jeg nu aldrig troet, at nøglen til opgaveskrivning og andre mysterier skulle findes i et skvæt Bailey!!!!



Det skal siges, at jeg her til morgen har valgt at nøjes med et skvæt rismælk i kaffen - og jeg vil nu kaste mig over opgaven igen med håbet om, at rismælk har en lignede effekt!

God dag allesammen!
Maj

fredag den 24. juni 2011

Med en tåre i øjet...

Så blev det endelig sommerferie, og jeg har netop sagt farvel til mine søde elever! Efter en skøn formiddag med kager, boller og kongespil i haven blev det tid til farvel;) Det kostede en god sjat tårer, men det var det hele værd! Og sikke jeg blev forkælet med gaver og fine, fine breve! Den grønne farve skyldes er jeg er deres "yndlings øko-flipper!!" JEG ELSKER MIT ARBEJDE!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...