torsdag den 28. november 2013

Juledetaljer og adventskrans...

Jeg har de seneste aftener kreeret lidt hjemmelavet julepynt.
Jeg kan tydeligt mærke, at tendenserne kobber og træ passer fint ind i mit "juleunivers." 
Naturligvis sammen med mine elskede pastelfarver... OG den skønne dybe røde julefarve!

Jeg har flettet stjerner, stukket figurer ud i cernit, sprayet konservesdåser til adventskransen
og dimset med kobbertråd og perler. Jeg er SÅ klar til advent og julehygge fra på søndag!










Hvordan ser din jul ud?


Maj♥

onsdag den 20. november 2013

Juleglimt fra sidste år...

December kommer stille og og roligt snigende...
Lidt juledims er også kommet frem hist og pist herhjemme.
- Men den "store" kasse med julepynt venter dog til næste uge.

I mellemtiden har jeg lige fundet lidt billeder frem fra sidste år i December.


Maj♥

lørdag den 16. november 2013

Kjole-tid coming up

Jeg har fundet mig et par favoritter blandt de mange fine kjoler, der kommer frem i denne tid. Ender helt klart med noget sort og let glitrende, men jeg synes også nude/guld kombinationen er super fin.
Når man til hverdag oftest er en praktisk mus (en gårdvagt kræver løbevenligt outfit), så elsker jeg den tid på året, hvor man får ekstra mange muligheder for at hoppe i lidt finere klæder.



Sort Modstrom pallietkjole (desværre en gammel model) // Lang kjole fra Vila // Whiite kjole // Patrizia Pepe kjole

mandag den 11. november 2013

14 dage senere...

Tiden løber fra mig... igen...
Ikke på den dårlige måde, men på den gode travle måde.
Jeg har genfundet løbeglæden, har masser af spændende projekter på arbejdet, nyder at vinterhygge og juledimse (så småt i hvert  fald) herhjemme, hygger om og træner med vores lille frøken (som synes at blive sjovere og sjovere dag for dag, og mere og mere sikker på benene), læser krimier, dyrker mit grøntsagssuppe-flip og alt i alt efterlader det mindre tid til bloggen - men pyt! Jeg er her endnu.








Dimser om herhjemme // Vellykket forsøg med grønkålspesto // Weekend frokost // Yndlingsvinduet for tiden // Kaffe, palæobrød og skønne blade // Lidt juledims // Udsprungen hyacint


Maj♥
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...