tirsdag den 30. april 2013

Give away i samarbejde med Pia Lund Ceramics...

Jeg har fået den fornøjelse at udlodde den smukkeste, smukke mintgrønne hapilu-skål lavet af den dygtige Pia Lund. Hapilu er en serie af farvestrålende porcelænsskåle. De er inspireret af krystalglas, nostalgi og glæde. Skålene er støbt i to lag, hvoraf det ene er indfarvet. Tjek eventuelt dette indlæg, hvor jeg præsenterer flere af Pias smukke kreationer.






Jeg er ikke meget for at fjerne den fra min nye hylde... men, men...

Jeg håber du har lyst til at deltage i min give away og vinde den smukke, mintgrønne hapilu-skål.

Du kan deltage med i alt fire lodder!

1 lod for at skrive en kommentar på indlægget!
1 lod for at være fast læser via Bloglovin (Følg mig her!)
1 lod for at "synes godt om" Pia Lund Ceramics på facebook!
1 lod for at linke med billede (brug gerne det øverste) til Give away'en via egen blog eller Instagram!

Husk at skrive hvor mange lodder du deltager med!

Jeg trækker en vinder på Mors dag den 12/5-2013.

Hvis du ikke kan vente så længe kan du tjekke Pias hjemmeside lige her!
Og hvis du er så heldig at bo i nærheden af København, så åbner der snart Showroom på værkstedsfællesskabet "Viktoria" på Vesterbro, hvor Pia arbejder til dagligt.

Maj♥

lørdag den 27. april 2013

Fødselsdag i huset...

Familien kom forbi idag til en fødselsdagsfrokost for at fejre kæresten min:) Som sædvanligt valgte vi liiiige at sove lidt for længe til morgen (det sker bare ALTID, når vi venter gæster først på dagen!!). Jeg var da også nær gået i forstadiet til fødselsdags-stress på et tidspunkt. Men på mystisk vis, så når vi altid lige at blive klar til gæsterne ringer på!! 
Ja, jeg nåede endda i haven og plukke blomster! 
Elsker bare de fine juleroser, som står i fuldt flor flere steder i haven!

torsdag den 25. april 2013

Glimt og stunder...

Det bliver ikke til de lange indlæg og spændende beretninger for tiden...
Men lidt billeder af små glimt og stunder, som jeg holder af får I i stedet...









#1: Elsker, elsker, elsker mit køkkenskab og alt hvad det indebærer.  #2: Endnu et Kählerhus er flyttet ind takket være min søde grankusine. Elsker at min samling vokser langsomt, men sikkert! #3: Lækkerhed med kniv og gaffel. #4: Den smukkeste krukke vundet i en Give away hos hende her! #5: Yndlingsfrokosten! #6: Det vigtigste måltid på dagen er altså bare morgenmaden. (De er jer, som følger mig på Instagram VED, hvor meget jeg elsker min morgenmad!!) #7: Mere morgenmad. #8: En stille og fredelig (og ryddelig) morgenstund.

Maj♥

onsdag den 24. april 2013

Lækker banankage med et strejf af lakrids...



For noget tid siden faldt jeg over et link til et stenalderbananbrød!
Bananbrød tiltaler mig desværre ikke voldsomt. Jeg blev i stedet hurtigt enig med mig selv om at pimpe opskriften lidt op til en bananKAGE (Now we are talking!!) med lakrids! Lakrids/banan bolcher  smager jo ganske fortræffeligt, så hvorfor ikke i kombination med kage??








Resultatet blev så godt, at jeg må dele opskriften med jer:
(NB: Der er tale om en sukker, mel og mælkefri kage, som dog smager mindst ligeså godt som en normal banankage!!)


50g groftmalede mandler
50g groftmalede hasselnødder
50 g kokosmel
½ tsk salt
3 æg
4-5 mosede bananer
1 dl. smeltet kokosolie
1 spsk sukrin

100g mørk chokolade 80%
Lakridspulver i rigelige mængder!!!

De våde ingredienser piskes godt sammen. De tørre ingredienser røres i.
Kagen hældes i et fad beklædt med bagepapir og bages ca. en time ved 180 grader varmluft.

Lad kagen køle imens du smelter chokoladen over vandbad. Overtræk nu kagen med chokoladen og drys med rigeligt lakridspulver! (Det bliver altså bedst med lakridspulver og IKKE lakridsrodspulver!) Stil kagen på køl til chokoladen er stivnet... og så er det bare med at spise løs:)

Velbekommen!
Maj♥

tirsdag den 23. april 2013

Drømmer lidt om ny sofa....


Vi har længe drømt om ny sofa herhjemme!
Vores hvide (not anymore!!) stofsofaer er efterhånden 10 år gamle. De har virkeligt holdt godt, men er efterhånden også ret slidte at se på! Vi har længe drømt om en hjørnesofa, men grundet en kæmpe radiator i hjørnet af stuen har det ikke været en mulighed!
... Lige indtil nu!! Igår fik vi nemlig fjernet hele tre ældgamle (og virkelige grimme) radiatorer.
Det betyder, at vejen for en ny hjørnesofa hermed er banet!!

Vi brugte da også en del af aftenen igår på lidt sofa research... 
Det lader til vi skal en tur til Ilva inden længe... Ja, altså bare for at teste lidt... ;)






Fine, fine sager altså... 
...og sjovt som drømmen om en ny sofa medfører drømmen om et nyt sofabord...

- Man har jo lov at drømme, ikk!!!
Rigtig god dag.

Maj♥

søndag den 21. april 2013

Give away sneak peak...

I søndags var jeg til konfirmation hos min kusines dreng.
Det var en dejlig dag - ikke mindst fordi jeg kom til at sidde til bords med søde Pia!
Pia har jeg kendt i flere år gennem min fars familie - og hvis jeg skulle have haft en storesøster havde jeg helt sikkert stemt på, at det skulle være hende!!

Jeg vidste på forhånd godt, at Pia vist var keramiker. Efterhånden som snakken gik fik jeg da også tiltusket mig adressen til hendes hjemmeside!

Og hold nu op - hun laver simpelthen bare de FINESTE sager!





Elsker de fine smykker, de smukke vaser og så er jeg særligt vild med hendes hapilu-skåle og kopper på det øverste billede! Skålene er inspireret af gamle krystalglas, og jeg synes de er super smukke! Nåh ja, og så fås de altså bare i de lækreste farver!

Jeg har været så heldig, at få lov at udlodde en af de fine hapilu-skåle i en Give away her på bloggen inden længe! Så hvis du er lige så vild med skålene som jeg er, så hold godt øje!
Indtil da kan du tjekke Pias fine hjemmeside ud her - eller shoppe hendes smukke sager lige her!


Maj♥

onsdag den 17. april 2013

Stilhed på bloggen...


Puha... opdagede lige, at det sidste indlæg jeg postede var tirsdag i sidste uge...
Tiden flyver afsted! Har netop haft sidste vejledning i forbindelse med en PD-opgave (nu skal der skrives løs), foråret er kommet og havelivet er ligeså stille begyndt, frøkenen er kommet godt i gang i børnehaven OG hun elsker det, jeg er ved at lægge sidste (not!!) hånd på mit projekt-renover-kælderen, løbetræningen mod 10km til Iformløbet kører derud af... Nåh ja, og så er der jo lige den skide lock-out... Lad os nu bare komme arbejde igen!!!

Har super svært ved at "sidde stille" lige for tiden... måske er det derfor der ikke bliver blogget så meget!! Tilgengæld er jeg mere aktiv på Instagram... 


#1: Drivhus, læsning i solen og "sommermad!"
#2: Æblekage, læsning, enkelthed og en skøn badenymfe.
#3: En ny dug (langt om længe fundet helt i Norge...), hygge og lidt kähler-godter fra lagersalget!



Maj♥

tirsdag den 9. april 2013

Det smukkeste nye tapet...

...er netop landet hos mig!
Det er bare så fint i motivet og smukt "støvet" i farverne!
Tapetet skal bruges i soveværelset på væggen bag ved sengen!
Resten af rummet skal holdes i "hvidt" med sorte kontraster, så det ikke bliver FOR "blomster-fimset!" (Gæt hvem der står bag det udtryk... smil!)
Tror det går hen og bliver virkelig fint, når det er færdigt!






Tapetet har jeg fundet på denne hjemmeside til den nette sum af 400kr pr. rulle incl. fragt fra Belgien!


Maj♥

søndag den 7. april 2013

Gammeldags æblekage med brændte mandler....

Jeg ELSKER gammeldags æblekage med flødeskum.
Jeg har uden held forsøgt mig med forskelligt sukker/glutenfrit fyld i stedet for rasp og makroner.
(Den halve fornøjelse ved æblekage ligger jo i et lækkert sprødt og sødt fyld... den anden halvdel udgør flødeskummen...)


Men nu er det altså lykkedes mig at finde alternativet!!
Mit nye yndlingsfyld (jep, det smager bedre en rasp/makron blandingen!) er brændte mandler lchf-style!! Det smager vildt godt og tager næsten ingen tid at lave!


1 stor spsk kokosolie
2 dl mandler
1-2 spsk sukrin melis (alt efter hvor sødt man kan lide det!)

Olien smeltes i en gryde. Mandler og sukrin hældes i gryden og svitses indtil mandlerne begynder at "sprutte" i gryden:) Lad dem køle af og VUPTI - de lækreste sukkerfrie brændte mandler, som smager fantastisk som fyld i en æblekage!




Maj♥

torsdag den 4. april 2013

Opskrift på hvidkålspandekager...

Jeg har fået et par forespørgsler på en opskrift på de meget brugte (her i hjemmet) hvidkålspandekager. Pandekagerne er drøn nemme og super lækre. Vi spiser dem til morgen, som omeletter, til frokost i stedet for brød og til aftens i stedet for fx burgerboller. Det skønne ved dem er, at de bliver ligeså gode med blomkål, grønne bønner eller lignende. Jeg laver som regel en god stak og opbevarer dem på køl.

400-500g hvidkål (blomkål, broccoli, bønner eller andet)
4 æg
1 spsk fiberhusk
Salt og peber
Evt. 1 tsk gurkemeje
1 godt skvæt olivenolie

Ingredienserne blendes godt og steges i smør eller kokosolie på en pande, som amerikanske pandekager. Jeg kan ca have tre på panden af gangen!



Velbekommen!
Maj♥

Forårs-shopping...

Jeg har skudt foråret igang med lidt lækre forårsindkøb.
En del af dem er på vej med posten, et enkelt køb venter på mig nærmere København, mens mine yndlings-sko allerede er landet i entréen.




#1: Lækkerheds-taske fra Amust købt på tilbud her! #2: En lææææænge ønsket buksedragt fra Moss Copenhagen. #3: Den skønneste Pieces clutch også købt på tilbud lige her! #4: Yndlingsskoen fra Converse. #5: Ny ikea-hylde til stuen.

Forventningens glæde er stor...
...Men så er jeg vist også dækket godt ind hvad angår forårsgarderoben:)
Er særligt spændt på om Amust-tasken kan erstatte min elskede loppefunds-taske til 25kr!
Den rummer i hvert fald umiddelbart noget mere! Drømmer om fast plads i tasken til et mindre hækle-projekt, man altid lige kan have ved hånden! Og plads til solcreme, solbriller, kalender, pengepung, deo, håndcreme, læbepomade, iphone, bilnøgler, vådservietter, snack og alt det andet ESSENTIELLE dullegrej, der nu engang kan/skal være i en taske... 


Maj♥

mandag den 1. april 2013

Påsken i glimt...









 
#1: Påskefarver i stuen. #2: Ny lowcarb-yndlingskage. #3: En smuk værtindegave fra en sød veninde. #4: Favorit frokosten lige for tiden - hvidkålspandekage med mayo, laks, mango og avocado. #5: Opdækning til påskefrokost med skønne venner. #6: En del af påskens outfit. #7: Tapas-lækkerier. #7: En kop te i solskin.
 
Vi har haft en dejlig påske. Tilpas med påskefrokoster (2!!) med dejlige mennesker. Vi har nydt det gode vejr (drivhuset er hermed gjort forårsklart), spist og lavet dejlig mad, sovet længe og haft god tid til hygge. En ret så perfekt påske hvis du spørger mig!
 
I morgen starter frøkenen i børnehave, en lockout er en realitet på jobbet, og jeg er ganske sikker på at foråret er på vej! Der bliver uden tvivl nok at se til den næste tid!
 
Glædelig 1. april.
Kh Maj♥
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...