lørdag den 29. december 2012

Decembers hæklerier...

 
I al juletravlheden har jeg slet ikke fået vist jer de få, men fine små hækleprojekter jeg har været i færd med gennem den seneste tid.
Der er tale om små overskuelige sofa-projekter (endnu engang), hvor man ikke skal tænke alt for meget. Har et par super lækre strikkeprojekter liggende, men mit humør har ikke været til at skulle følge opskrifter!
 
I stedet har jeg lavet fine kraver til frøkenen og en til hendes Gudmoster.
Tror det må blive min tur næste gang! Synes de er super søde udover en basis trøje!
Opskriften til kraverne har jeg fundet her!
 
Sofaen trænger (og har længe trængt) til nye puder - og da jeg ikke kan tage mig sammen til at sy nogen er det blevet til endnu en hæklet pude! Denne gang dog en firkantet! Min søster kalder den for en Zapp-pude.. sorbet-farverne minder hende åbenbart om den skønne zapp-is.
 
 
 
 
 
 

fredag den 28. december 2012

Over-beGAVET??

Kan man egentlig blive det?? I så fald er det sket herhjemme i år! Altså i hvert fald når det gælder julegaver:)
Vi holdt juleaften hos frøkenens faster sammen med resten af svigerfamilien.
Og som I sikkert ved traditioner jo forskellige fra familie til familie.
 
Jeg er vant til (læs: hjemme hos MIN mor og far...) en ret "lille" juleaften med få personer omkring mig. Vi spiser andesteg og andet lækkert, vasker op, danser om juletræet (og løber julen ind), læser juleevangeliet, pakker gaver op én ad gangen og slutter af med ris á la manden.
Selvom det ikke er første år vi holder jul med frøkenens fars familie, så er det stadig ret "nyt og anderledes" for mig.
Vi er for det første rigtig mange mennesker, det er ikke alle der danser om juletræet, vi læser ikke juleevangeliet og gaverne deles ud og åbnes hver især!
Det skal nu siges, at det var en rigtig dejlig og hyggelig aften... også selvom den ikke helt føltes som juleaften!
(Og jeg er også godt klar over at det hører med til at "blive voksen" - tsk tsk tsk - Line 4år!)
 
...Måske er det netop derfor at jeg føler mig dybt overvælder over alle pakkerne.
Jeg nåede slet ikke at nyde og fordybe mig i hverken min eller min lille families pakker på aftenen, og 1.juledag bød på julefrokoost her i hjemmet, efterfulgt at en barnedåb 2.juledag.
 Så det er først nu jeg rigtig har sundet mig ovenpå alle de "overvældende" dage og fået ro til at nyde og begejstres over alle de fine sager vi har fået! Jeg kan tydeligt mærke, at aktivitetsniveauet har været ALT for højt i år! Til næste år tror jeg mit motto skal være "rend mig i traditionerne"...
Misforstå mig ikke - traditioner kan være noget så skønne, men de kan altså også være det modsatte.
Jeg tror på en jul i roligt tempo med tid til at nyde min lille familie! Om det betyder at vi skal holde jul herhjemme, eller sørge for et mere tomt skema i juledagene... Ja, det må tiden vise!
 Nu vil jeg nyde vores gaver, nusse lidt rundt herhjemme og hygge med min lille frøken, mens vi venter på at hendes far kommer hjem i aften....
 

 

 


 





Maj♥

søndag den 23. december 2012

Rigtig glædelig jul....

 
Julen har ligeså stille indfundet sig i det lille hjem!
Kan mærke at jeg langt om længe er kommet lidt ned i tempo... tiltrængt!
 
Gaverne er pakket fint ind, der er lavet konfekt, lidt mere julepynt har indfundet sig og maden til 1.juledag er købt... Julemusik i radioen, snevejr og kulde udenfor... Kom bare an 24. December!
 
 
 
 
 
 
Konfekten er frøkenvenlig (altså uden mælk, sukker og gluten) og 100% hjemmelavet!
Opskriften på marcipan er herfra og den lækreste nougat har jeg fundet her!
Jeg erstattede dog stevia i nougatopskriften med 2½ spsk sukrinmelis!
 
Der er både tradionelle konfektkugler med nougat og marcipan (kokos på toppen) og nogle med lakridsmarcipan (jeg har bare æltet lakridsrodspulver i marcipanen), nougat og lakridsrodspulver på toppen... De er syyyyygt gode!!... og der er masser af dem...






 Frøkenens knækbrødskrukke er også fyldt godt op... de skal nydes til ostebordet 1. juledag...
Alt i alt er alting klar!!
- Og der er vel bare tilbage at ønske jer alle en rigtig glædelig jul!
 
De varmeste julehilsner fra
Maj♥

torsdag den 20. december 2012

Insta-jul...

 
Puha hvor jeg forsømmer bloggen i denne tid!!!
Men der er ganske enkelt ikke nok timer i døgnet til at nå alt det jeg gerne vil!
Efterhånden er der dog heldigvis styr på gaver, sygdom (en rigtig træls influenza), juletræ og julehygge! Imorgen ankommer min norske del af familien, som skal overnatte til 2. Juledag.
 Glæder mig til gensyn!
 
De næste dage byder på produktion af frøkenvenlig konfekt, julefrokost-indkøb, familiehygge og en juleferie coming up... Julen er nu en dejlig tid! Travl, men dejlig! Derfor er Instagram det eneste jeg rigtig når i farten... Derfor følger her lidt billedspam fra Instagram!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Julehilsner fra
Maj





lørdag den 8. december 2012

"Nye" teakborde...

Igår kom der lidt uventede forandringer i udestuen!
Jeg ryddede op i mit arbejdsværelset, som stille og roligt var blevet indtaget af alt for mange mindre "loppe-møbler!" I den forbindelse flyttede disse tre indskudsborde midlertidigt ud i udestuen...
 
Det viste sig dog, at de passede så godt derude, at de vist ikke flytter andre steder hen foreløbig!
Som regel står der et enkelt ret stort teakbord derude, meeeeeen det må vist finde sig et andet sted at bo! Overvejer at bytte det ud med vores store tunge sheesambord i den anden stue...
...Tænke, tænke, tænke...
- Indtil videre skal det store bord dog på miniferie hos min mutti, som har været så sød at tilbyde at slibe og smøre det!
 



 

De blå ball-lamper skal hænges op over bordet... Tror det bliver rigtig fint!




Rigtig god weekend!
Maj♥

onsdag den 5. december 2012

Vintervejr og decemberhygge...

Nyder dagene i fulde drag lige for tiden!
Måske er det sneen? Måske noget andet!
I hvert fald har jeg aldrig været så tidligt i så godt julehumør.
 
Så snart vi alle er landet hjemme efter en lang dag står den på masser af stearinlys, ild i brændeovnen, glimtende lyskæder, skøn vintermad og lidt slumretid under tæppet på sofaen. I løbet af ugen er det vist også tid til konfekt:)
 
Vi har ikke de store planer om aftenen!
Frøkenens far arbejder i butik, så vi forsøger at nyde den
 sparsomme juletid sammen så meget som muligt!
 
Mere og mere julepynt finder vej til stuerne - selv enkelte røde sager!
Mangler stadig at få sprayet et par grene med hvid maling,
så min cernit-pynt kan komme op og hænge.
 
 









 ... elsker min fiducia...


 ... en stjerneranke har fundet vej til skabet...








 ... mit "nye" yndingsbillede...


 ... æble/kanel omelet med vanillefløde...



... oksesteg i Römertopfen...

Maj♥

søndag den 2. december 2012

1. søndag i advent... og opskrift på hæklet tromme...

Min adventskrans i år er  for første gang en grankrans hængende i loftet!
Som regel ender jeg altid med et fad af en art, eller nogle glas med lys i...
Men i år fik jeg den (vanvittige) idé, at jeg da skulle binde min egen grankrans!!!
 Jeg kunne selvfølgelig ikke nøjedes med en "almindelig" halmkrans, men måtte selvfølgelig finde en MEGA krans! (Er lidt vild med XL-udgaver af al ting lige for tiden!)
 
Efter at have opbrugt de første FEM bundter gran (og kun nået en halvejs dækket krans) begyndte det dog langsomt at gå op for mig hvilket sindsygt projekt jeg havde kastet mig ud i!
Derfor vil jeg nyde synet ekstra i år, da jeg har svært ved at forestille mig,
at jeg gør det igen til næste år:)
 










 
Jeg har "pyntet" kransen med cernit-hjerter i pink-murersnor, og med fine træperler!
Rundt om hvert lys har jeg viklet noget sølvstads,
og så er selve kransen hængt op i noget lyselilla bånd!
 
Jeg er svært glad for resultatet, som blev nøjagtigt som jeg havde forestillet mig!
Så nu skal den nydes hele December - vel vidende "that it's never gonna happen again!!"
 



 
Flere har spurgt efter en opskrift på min hæklede tromme fra forrige indlæg!
Opskriften kommer herunder - og er ret enkel!


 
Top og bund hækles rundt i fastmasker efter denne opskrift her!
Der øges med seks masker per runde - Stop når der er 42 masker hele vejen rundt!
 
Selve "trommen" hækles sådan:
Hækl 42 luftmasker og saml kæden til en ring, med en kædemaske.
Start med en luftmaske og forsæt rundt med fastmasker. Afslut omgangen med en kædemaske i luftmasken fra omgangens start.
Næste omgang startes ligeledes med en luftmaske og derefter fastmasker hele vejen rundt afsluttende med en kædemaske i luftmasken fra omgangens start.
 
Fortsæt sådan opad til din tromme har den ønskede højde!
Jeg har hæklet tre omgange hvid, to gul, fire lilla, to gul og tre hvid.
 
Inden de tre dele skal hækles sammen har jeg med nål og gråt garn lavet zig-zag mønster ved at køre garnet "bagom" en maske som jeg synes det passede!
 
Delene er efterfølgende hæklet sammen med hver 42 fastmasker,
og låget afsluttes med 8 luftmasker, som samles til en ring!
 
 




 
Skriv endelig hvis du kaster dig ud i en tromme, så linker jeg nemlig til din udgave!
Tænker det kunne være sjovt at se forskellige farvesammensætninger!!
 
Rigtig god 1. søndag i advent.
Maj♥

lørdag den 1. december 2012

Juleglimt...

Julen hos os i år er pastelfarvet og sprængfyldt med sølv, glitter og naturmaterialer!
Elsker gran og kogler i alle afskygninger!
 
Idag fandt jeg endelig tid til at finde kameraet frem i de få lyse timer, der er for tiden!
Så forbered jer på julebilledspam i store mængder!
 













 
 
 


















 
 
#1: Årets kalenderlys
#2: Glitter-krans
#3: Julehygge i køkkenvinduet
#4: Hæklet tromme i pastelforklædning (opskrift følger snart!)
#5: Jul på tallerkenrækken
#6: Det smukkeste sølv-hjerte
#7: Et glimt af den "nye" skænk i stuen
#8: Jul i entreen
#9: Hæklede juletræer
#10: Yndlings-samlingen
#11: Homemade julepynt
#12: Udsigten fra sofaen



Julehilsner fra
Maj♥
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...