tirsdag den 31. juli 2012

Statusrapport fra krea-fronten...

Selvom bloggen forsømmes lidt for tiden - er det samme ikke gældende for forskellige krea-projekter! Nogle af dem står jeg selv for - andre sørger søde mennesker for!
Deriblandt mine forældres søde nabo, som har lavet denne fine ramme til frøkenen! Elsker bare det fine gule tapet!




Tapetet til min væg er også ankommet - så nu kan jeg stille gå igang med at pille det gamle ned og gøre klar til det nye!


Derudover skal jeg til at afprøve det "sagnomspundne" spraymaling fra Belton - det kunne man vist godt gå hen og blive hooked på!! Fandt det i Esbjerg og MÅTTE bare have et par med hjem!


Hæklerier er heller ikke lagt på hylden (selvom det ser sådan ud) - jeg hækler stadig løs på vimpler og sommerfugle!




Den sidste uges tid...

Potte-hygger (med bukserne på hovedet!!!) og holder øje med moster...

... har ikke efterladt megen tid til bloggen! Tirsdag i sidste uge bød på en tur til Kokkedal, hvor frøkenens træningsprogram skulle opdateres - og onsdag morgen hoppede jeg på toget mod Esbjerg!

Turen til Kokkedal gik super godt - frøkenen udvikler sig stadig i normalt tempo (wooop woop) og efter hun er begyndt at kravle forventer "træner-lars," at hun vil begynde at indhente! Hun er altså bare så MEGA MEGA sej! Det nye træningsprogram byder blandt andet på et kravlemål der hedder 500mm dagligt om tre måneder (puha, tænker hendes mor og far, som pt kæmper med at trodsig lille sag), og så skal vi have en "rulle-rampe", hvor frøkenen skal trille ned af tyve gange dagligt! ...For ikke at tale om alle de andre ting;) På kost-siden strammer vi nu helt op og udelukker det sidste mel fra hendes brød, hvilket betyder jeg skal kaste mig ud i paleo-brødet - spændende, spændende!!
Med to fuldtids-arbejder ved siden af er vi dog langt om længe blevet enige om at få ansat en ung pige, som kan komme og lege/træne med frøkenen et par timer om ugen som hjælp!
Så endnu et spændende halvt år venter forude!

Turen til Esbjerg bød på besøg hos en savnet veninde, Grøn koncert, shopping, sight-seeing og bare hygge! Har virkelig nydt de dage - men SHIT hvor var det også bare fantastisk at blive hentet af frøken+far på stationen lørdag!!!
Er ved at få taget billeder at turens indkøb og de nymalede loppefund, som efterhånden er klar til fremvisning! Så vender snart tilbage igen:)


Grøn koncert og Rasmus Seebach

Det skønneste børnehjørne på Esbjerg bibliotek


Mere bibliotek

En totalt lækkerheds-butik, som gjorde sit for at slide på dankortet!

Tomatsuppe og hjemme-hygge


Psssst - Husk min Give away her!

tirsdag den 24. juli 2012

Travle dage - og Esbjerg-guide søges!







Dagene flyver afsted - sommeren er kommet! Vi er ude så meget som muligt , og den nye terrasse har sørget for at vi kan flytte frøkenens mange meter kravle-træning udenfor - fedt, fedt, fedt!
Idag går turen til Kokkedal for at få opdateret og evalueret frøkenens træningsprogram og imorgen går turen til Esbjerg! - Og det er kun for mit vedkommende! Jeg skal nemlig over og besøge at skøn gammel veninde, som jeg ser alt for sjældent! Fra onsdag til lørdag - mange dage uden min lille yndlings-frøken og hendes dejlige farmand! Heldigvis er "glædelsen" lige så stor som "uroen" og jeg ved det bliver nogle skønne dage! Fem timers alene(hækle/læse)tid i toget frem og tilbage! Det blir mærkeligt og lækkert på samme tid!
Og her kommer i skønne medbloggere så ind i billedet - kender nogle af jer til nogle fantastiske butikker rundt omkring i Esbjerg, som jeg bare MÅ besøge??? Jeg tænker garn, stof, krea, tapet og lækkerheds-nips?? Håber på lidt ekspert-hjælp på området!!
- åh ja, og så lige lidt instagram-billedespam fra de seneste dages feriehygge! Læg mærke til mit "nye" tromle-bord på terassen - elsker det!!

mandag den 23. juli 2012

Ny frist for give away

Fristen for at deltage i min give away rykkes frem til mandag d. 6. august, da jeg ikke er hjemme i dagene omkring d. 1. august! 
Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så kig forbi her!



Maj♥

lørdag den 21. juli 2012

Et nyt billede til væggen...


Så fik jeg taget mig sammen til at få bestilt lidt nye billeder til væggene rundt omkring!
Valget faldt blandt andet på dette billede i 30*40cm!
Elsker lyset på billedet OG motivet

Kan slet ikke vente med at modtage bestillingen!
Maj♥

fredag den 20. juli 2012

Gøremål på en regnvejrsdag!





#1 - Hæklede sommerfugle i sort ramme
#2 - Hjemmelavet Bounty uden sukker på vej i køleren
#3 - Dagens omelet
#4 - Lækker ny maling til loppe-projekterne

Give away i samarbejde med Lovelykids.dk

I anledning af, at jeg har rundet de 300 læsere (SÅ vildt) har jeg været så heldig, at få lov at udlodde to lækre Katvig hagesmække i samarbejde med netbutikken Lovelykids.dk!
Butikken ejes af en sød bekendt og dette var den perfekte mulighed for at få hendes super fine butik frem i lyset! Butikken forhandler de skønneste mærker, deriblandt Danefæ, Katvig, Wheat og Miniature - og lige for tiden er der 40% på mange af varerne!


Regler er simple:

1 lod for fast læser + kommentar på indlægget
1 lod for "like" Lovelykids på facebook
1 lod for at nævne og linke til (brug gerne billedet) give away'en i et indlæg på din blog

Altså er der mulighed for at snuppe i alt 3 lodder!

Vi trækker to vindere onsdag d. 1. august!

1. præmien er en lang Katvig hagesmæk i valgfri farve
2.præmien er en kort Katvig hagesmæk i valgfri farve




Maj♥

torsdag den 19. juli 2012

Hvad laver du??




Jeg hækler vimpler, spiser raw cake (loving it!!), maler dukkeseng og... Ja, så forsøger jeg mig med Instagram - tror måske også jeg synes det er lidt smart! Nu må vi se om jeg får brugt det rigtigt! I kan i hvert fald følge lidt med i hvad jeg laver som frkmaj84!

onsdag den 18. juli 2012

Om lidt kommer der gæster...




... til smørrebrødshygge og kaffe! Vi har alle ferie herhjemme nu, så nyder dagene med skønne besøg. Weekenden byder på flere gode stunder - blandt andet en "voksen-night-out" med lækker mad og en tur i biffen! Life is good!

- Nåh ja, og så vælter det ud af drivhuset med agurker og tomater! Det er så lækkert - og inden længe er der også lilla jalapenos klar til at blive høstet:)

tirsdag den 17. juli 2012

Legehjørnet

Så er vi endelig på nettet igen herhjemme!
Det er bare ikke det samme uden en ordentlig skærm at se på og arbejde på!

Så nu må det være tid til fremvisning af legehjørnet!
Der er ikke sket de STORE omrokeringer - men lidt nye sager og nye farver er der kommet frem!



Et par af de gamle sodavandskasser fik lidt ny maling!
Planen er, at kasserne skal skrues sammen og have monteret hjul, så det blir' en slags rullende reol!
Tror det ville blive ganske fint og praktisk!


En fin trævogn (fundet hos mormor og morfar) har fået lidt tapet i bunden og fungerer fint til transport af stabelkasser mm.



Tremmesengen i midten er super for frøkenen, at "stå ved" og "gå rundt om" - en fin idag fra vores søde fysioterapeut! - Og også ganske praktisk som P-plads, når mor skal et smut i kælderen.



Bamse-sengen (også fra mormor og morfar) har fået en gang tapet i enderne - det var lige prikken over i'et (...i mors øjne....hø hø...)!

Alt i alt et mere farverigt og praktisk område!

mandag den 16. juli 2012

Sneak-peak på legehjørnet og lidt feriemad...







Jeg er uden internet i denne tid - vildt irriterende! Derfor er det lidt sløjt med indlæg på bloggen. Men det betyder bestemt ikke, at der ikke foregår en masse ting herhjemme alligevel - så snart jeg er på nettet igen, så venter der masser af krea-indlæg! Gider bare ikke for mange indlæg fra min iPhone - billederne bliver alt for små og placerer sig (som i kan se på dette indlæg) helt ude i venstre side af skærmen! Det klarer mit "autistiske øje" ikke at se på!
Men et lille livstegn skulle I da have - og det bli'r i form at et sneak-peak fra legehjørnet og lidt billed-spam af ferietiden!

tirsdag den 10. juli 2012

Projekt "fix legehjørnet"...


... er sat igang! Der males, ryddes op og findes lidt frem! Min lille frøken er endelig begyndt at kravle - hun er bare så dygtig! Det har krævet masser af træning, men manner - hvor er hun bare blevet god! Hun stråler af stolthed - det er bare så fantastisk! Og så siger hun "hej" og "op!" Vi er SÅ stolte og lykkelige på samme tid! Nu siger træningsprogrammet bare så meget kravleri som muligt - og så skal vi op og have opdateret programmet i løbet af sommeren! Lille seje frøken Fabulous!!

søndag den 8. juli 2012

Sommetid = Loppetid!!!

Denne weekend har budt på godt selskab med familie og gode venner! Der har været tid til grillhygge, lækker mad, kortspil, vattæppe på græsset OG en masse lækre lopper! Har i weekenden været rundt på tre små private loppemarkeder - og har fundet det rene GULD! Møbler, zinkbalje, potter, dukkesenge, fine gamle dukkevogne, et københavnerskab (til 100kr!!!), en kæmpe kurv til mine vattæpper og meget mere! Blandt andet ni fine lyseblå tallerkener til den nette sum af 1kr stykket!! Tingene er dog ikke allesammen til mig selv... Men hvad de skal bruges til forbliver en hemmelighed lidt endnu!












Flyt til "udkants-Danmark" - Det er her de gode lopper er!!


Nåh ja, jeg fik også afprøvet Bounty-opskriften - KÆMPE succes! De er væk inden imorgen i hvert fald!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...