lørdag den 24. november 2012

Pandekager på flere måder...

 
Den lille frøken tåler ikke brød, mel osv! (Og jeg selv forsøger at undgå det!) 
Det kan nogle gange være lidt et problem, når frøkenen samtidig elsker "brødhapsere" og gerne vil spise selv! Så i denne weekend har jeg kastet mig ud i at afprøve forskellige alternativer til paleo-brødet, som jeg normalt bager!
 
Her til morgen blev det amerikanske pandekager bagt på raw-kokosmel!
Jeg spiste mine med økologisk flødeskum rørt med hindbær (det er vel lørdag!!!) og frøkenen spiste sine med mandelsmør på toppen.
 
 
Opskriften på de amerikanske pandekager er nogenlunde som følger:
 
4 æg
3 spsk kokosmælk
2 spsk raw-kokosmel
1 nip kardemomme
½ tsk vanillepulver
 
Det hele røres godt sammen, og steges i kokosolie eller smør!
 
 
Igår blev det til blomkålspandekager!
Et super godt alternativ til fx sandwichbrød/boller! Menuen stod nemlig på Italienske sandwich igår, og i den anledning blev brødet erstattet med blomkålspandekager!! Det var drønlækkert! Blomkål er simpelthen min nye yndlings-spise! Den er nærmest smagsneutral, når den bruges på denne måde! (Tjek denne skønne blog for flere opskrifter med blomkål!) Da frøkenen ikke kan nyde ost på sin sandwich fik hun i stedet en god klat guacamole på toppen!
 
 
 
Opskriften på blomkålspandekager
(ca. 6 stk)
 
1 kvart blomkålshoved køres til smulder i foodprocessoren.
1 æg
2 spsk olivenolie
1 stor tsk fiberhusk
Urtesalt
peber
 
Det hele røres godt sammen og steges på panden i kokosolie.
 
 
Min version af en brødløs sandwich ses på næste billede!
 
 

 
Rigtig god weekend!
Maj





2 kommentarer:

  1. UHM.. de ser bare for lækre ud!! Skønne kombinationer, virkelig god ide som alternativ til brød:) Er opskrifterne fra en bog eller fri fantasi? kh. Anya

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anya! De var også dødgode! En anden gang vil jeg dog prøve at nøjes med en spsk kokosmel/fiber i kokospandekagerne!!
      Opskrifterne er mine egne og "fri fantasi"! Det var første gang jeg lavede dem, så det er opskrifter "på slump!"

      Slet

Tusind tak fordi du gider lægge en kommentar! Det gør mig i den grad glad:)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...