fredag den 6. juli 2012

En dejlig dag - med søsterhygge...




Min søde søster og jeg har hygget med frokost idag - lækker salat fra en biks i byen! Søster insisterede på at sidde på terrassen (som hun ikke havde set før) - og nåh ja, på trods af lidt regnvåde havemøbler var jeg ikke sen til at gribe ideen! I ly under parasollen, lys på bordet og masser af tæpper! Det var så hyggeligt!
Udover det bød dagen blandt andet på en lækker omelet til morgenmad (sådan burde hver dag starte) - jeg fik afprøvet opskriften på hjemmelavet Bounty og så stod den på malerarbejde - husets sidste "gule" dør er nu malet fin og hvid! Skønt! Har tanker om noget tavlelak på den ene side, men nu må vi se! Glæder mig allerede til imorgen, hvor flere malerprojekter venter, og i næste uge hvor jeg modtager tre ruller tapet til en væg i stuen! Elsker ferie-projekter!!!

Maleri klar til aflevering!



Når jeg idag henter frøkenen fra dagpleje er der dømt sommerferie i 4 uger! I den anledning har jeg (endelig) fået malet en bestilling færdig til vores dagplejemor! Billedet er til hendes datter - og jeg er (som altid) drøn-spændt på hvordan det bliver modtaget!
- Beklager den dårlige kvalitet på sidste billede! Lyset var vist ikke helt med mig!

torsdag den 5. juli 2012

Lækkerheds-garn og lidt helse...


Inspireret af en af bloglandets skønne bloggere (kan desværre ikke huske hvem - hjælp måske?) besøgte jeg den fantastiske www.garnudsalg.dk!
Oh shit - der var meget lækkert garn! Faldt dog i første omgang kun for dette garn af Højlands lammeuld! Der var SÅ mange lækre farver at vælge imellem - men jeg nøjedes med disse syv!
Garnet er til efterår/vinter projektet - et lunt lappe-tæppe til sofaen! 
Lavede en lille hækle-test igår - og det gik super fint!




Efter at have været sløj i to dage har der været en del projekter, der skulle indhentes!
Har blandt andet været i haven og male gamle havemøbler - og så kom posten forbi med månedens helse-indkøb!
Har købt ind til de lækreste sunde "bounty"-chokolader - efter at have set dem hos Ulla har jeg ikke tænkt på andet!!


Maj♥

Terrasse-stunder... og en "ny" kommode!


#1: Udsigt fra terrassen til resten af haven. Trappen mangler stadig, og andre små finesser! Så I må vente med et billede af "hele" terrassen.


#2: Men selvom terrassen ikke er helt færdig kan man jo stadig tørre tøj OG indrette med nye krukker, ikk?
(Haven man kan se skråt til højre for tørrestativet er naboens - men mens vi venter på et nyt hegn ligner det, at vi har en mega have!)


#3: Flittige gutter - "gudfar" og frøkenens farmand


#4: Fik slet ikke brugt den fine (men slidte) Lotus-gryde indenfor, så nu er den blevet hovedattraktionen  på havebordet i stedet! (- I hvert i mine øjne!)


#5: Den skønneste salat af spidskål, mango, avocado, gul peber, lime, soja og lynstegt oksekød. Den kunne jeg spise HVER dag!


 #6: Lidt hjemmedyrkede ingredienser til gårsdagens pizza-menu.
Frisk oregano, basilikum og agurker fra drivhuset!


#7: Frøkenens yndlingsfyld er kødsovs og oliven!


#8: En super vellykket pizzabund (som denne gang fik lov at hæve hele eftermiddagen) med det rene lækkerhedsfyld.


#9: "Lækkerheds-fyldet" bestod blandt andet af brunchpølser med feta og soltørrede tomater og Hanegal-bacon.


#10: En træt bandit...


#11: Lidt nyt i gangen! Nye rammer og en FÆRDIG kommode! Er virkelig blevet glad for resultatet - det hygger virkelig på trappe-reposen!

Maj♥

mandag den 2. juli 2012

Ferie-godter og serie-marathon...



Forkølelsen/influenzaen har bidt sig godt fast! Dagen idag må tilbringes under dynen - øv, bøv!
Solen skinner udenfor og terrassen er halvt færdig (stor nok til at huse et sæt havemøbler) - og jeg er for sløj til at nyde det! Derfor står menuen indendørs på jordbær med fløde, kaffe/te og "Sex and the city" i fjerneren!
Nåede dog at nyde aftensmaden på den halvfærdige terrasse igår, inden jeg måtte kapitulere! Grillmadmed lækker salat af bl.a. basilikum, forårsløg, bacon, cashewnødder, mozerella og andre godterier!
Glæder mig til at vise jer billeder af den færdige terrasse inden alt for længe!

søndag den 1. juli 2012

Køkken-news...

Så er ferien startet....

... og jeg er blevet nedlagt af en møg-forkølelse! Det har sneget sig stille ind på mig gennem den sidset uges tid, og kulminerede selvfølgelig igår!
- Men skidt pyt - jeg har ferie! Og det er skønt!

Igår fik jeg taget lidt billeder af de lidt nyere retro-guf i køkkenet, som jeg aldrig rigtig har fået præsenteret ordentligt!





#1: Den fineste sukkerskål, som min mor og søsterkøbte til mig på et loppemarked for noget tid siden! Den har lidt slitage på den ene side - men jeg elsker den alligevel!
- Og de fine Erik Kold bøtter, som igår blev pimpet yderligere med lidt dymo!
(Bemærk choko-kaffen i midten - den blir' man DYBT afhængig af!!)

#2: Endnu en loppe-gave fra min mor - det fine retro-fad på nederste hylde! Håber, håber, håber på at finde mere loppe-guld i samme stil!

#3: Den fedeste emalje-gryde fra svigermor! Den stod og ventede på mig i drivhuset igår, da jeg kom hjem!

#4: Det er godt nok ikke en Catrineholm-gryde - men jeg er VILD med det skønne tulipan-mønster! 


Rigtig god søndag!
Min skal tilbringes i haven!
Maj♥

torsdag den 28. juni 2012

Mangel på tid...

Dagene drøner afsted, ferien nærmer sig, og de sidste hængepartier trækker tænder ud!

- Min kollega har bestilt et billede, som skal være færdigt til imorgen (- og det er det ikke endnu...)
- Mine dejlige elever kommer til morgenmad i morgen tidlig - så der er lige lidt bagværk der skal ordnes! (Og i den anledning skal støvsugeren også have en HURTIG svingom!)

Frøkenen og jeg er alene hjemme i aften, så når hun er lagt i seng - så må jeg i gang!
Har dog heldigvis haft tid til en lille tur rundt i haven - og sikke de fineste blomster springer ud alle vegne!!





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...