onsdag den 11. september 2013

Frøkenens efterårsgarderobe...

Min langbenede lille frøken trænger til en ny og større garderobe. Jeg har endnu ikke købt noget - indtil videre surfer jeg lidt rundt på diverse hjemmesider. Jeg skal dog også lige et smut rundt i de lokale butikker. Forleden aften faldt jeg forbi Zara's Kids kollektion. Der var virkelig mange fine sager.
Her kommer et lille udpluk af nogle af mine favoritter...


tirsdag den 10. september 2013

Et fantastisk lys...

Efterhånden er fem ud af underetagens syv rum nu blevet malet hvide!
Vores to stuer ligger placeret "inde midt i huset" uden egentlige vinduer, og selvom der kommer lys ind via de omkringliggende rum, så har stuerne aldrig været helt så lyse, som jeg kunne ønske mig! 
Men det er der i den grad blevet lavet om på efter den hvide maling har gjort sit indtog. Lyset bliver reflekteret på en helt anden måde og jeg ELSKER det!
Egentlig er der ikke sket de helt store indretningsmæssige ting, men tingene kommer bare ligesom mere til sin ret. Fx er det jo også blevet en sand fornøjelse at tage billeder!
Jeg er pt på uddannelse (PD matematikvejleder) og bruger en del tid i selskab med bøger og computer. Lysten til at bruge arbejdsværelset i sådan en sammenhæng  har alle dage været svingende, men lige for  tiden er der ingen tvivl om, hvor jeg helst vil opholde mig:)










Nyeste teak-loppefund // Happylights // Studietid // Yndlings opstillingen // En masse loppefund og arvestykker gemmer sig sædvanligvis bag ved lågerne // Musselmalede tallerkener // Kongeligt porcelæn fra svigermor // Lys, lys og atter lys // Tæpperne er klar til efteråret

Maj♥

søndag den 8. september 2013

Fødselsdagsønsker...

Jeg har fødselsdag sidst på denne måned. I den forbindelse har jeg fået efterspørgsel på ønskeseddel... Og gerne sådan en "blog-én-med-billeder." Det siger man jo ikke nej til... Lidt ønsker kan man jo altid hygge sig med at finde på - og collager er jo i sig selv fantastiske at kreere.
Jeg er gået all in på ønskerne, da jeg som regel genbruger ønskesedlen igen i December.




                                            

Sort ur fra Pilgrim // Decadent clutch med kæde // Bælte med nitter // Hvidt ur fra Pilgrim // Coco Chanel Mademoiselle parfume // Dyrberg Kern ring // Leo trøje fra Malene Birger // Twist nederdel i sort // Inferno af Dan Brown // Liebe "mor" kop // Royal Copenhagen fyrfadstage // Vasketøjspose fra Ferm Living 

Men skulle jeg prioritere, så ville det være YNDLINGSDUFTEN fra Coco Chanel eller et af de super lækre Pilgrim ure (til en SUPER pris - 300kr!!), der skulle stå øverst på listen.


                                                                              Maj

lørdag den 7. september 2013

Glimt fra vores entré...

Sidste weekend kastede jeg mig ud i et større malerprojekt. Både vores entré og vores spisestue trængte i den grad til en omgang hvid maling. På trods af, at den tidligere farve også var "lys", så må jeg bare sige, at overgangen fra cremefarvet til rigtig hvid har været det helt rigtige. Rummene er ganske enkelt blevet optisk større, meget lysere og "renere" at se på.

I den forbindelse fik vi også langt om længe hængt en knage op i frøkenhøjde til alle hendes sager. Det er møg praktisk OG super hyggeligt på samme tid. Vi er blevet rigtig glade for vores nye, lyse og rummelige (læs: mindre rodede) entré. Jeg har skudt et par billeder af resultatet, og sneget et enkelt billede ind af mine første efterårsindkøb - to par überlækre sneaks. Særligt det ene par burde kunne løfte humøret på en grå efterårsdag.








God weekend.
Maj♥

mandag den 19. august 2013

Sukkerfri koldskål med fløde...

En af mine sommerfavoritter har alle dage været koldskål.
Jeg har altid lavet den selv, da dem man køber enten smager alt for sødt eller alt for surt til min smag.
Derfor var det ikke så besværligt at tilpasse opskriften, så den blev en anelse mere lchf-venlig.



8 pasteuriserede æggeblommer
4 spsk sukrin
8 dråber stevia
1 liter økologisk kærnemælk
1 liter økologisk tykmælk eller ymer
1/4 liter økologisk piskefløde
1 tsk vanillepulver
Skallen fra 1-2 økologiske citroner

Jeg pisker æggeblommerne godt med sukrin/stevia og vanille. Når massen er tyk og ensartet rører jeg kærnemælk, tykmælk og citronskal i. Herefter pisker jeg fløden semi-stiv (smukt udtryk!) og vender den i resten. På køl og velbekommen!

Jeg spiste min med bananer og mandler på toppen.
Maj♥

søndag den 18. august 2013

Mad, mad og mere mad...

En meget passende overskrift på vores hverdag generelt af de sædvanlige grunde...

- Både frøkenens far og jeg (OG frøkenen) ELSKER mad... og gerne i rigelige mængder!
- Frøkenens særlige behov for kost uden mælk, sukker, gluten og tilsætningsstoffer.
- Mit eget LCHF-flip... elsker, elsker, elsker det.
- Hyggen ved at eksperimentere med nye retter. (Nåh ja - det er jo altså ikke alle eksperimenterne, som ender ud med at være lige "hyggelige!")
- Det faktum at jeg kan glæde mig en hel dag til det jeg skal have til aftens!!! Egentlig også flere dage - vi laver nemlig madplan for en uge af gangen... og fredag er lækkerheds-dagen! (Hvem sagde hjemmelavet bearnaise???)

- Fik jeg sagt at jeg elsker mad???














Fyldig og cremet tomatsuppe med bacon og hjemmelavede brødcroutoner // Hvidkålspandekager med tunsalat, ananas og avocado // Emmentaleromelet med skinke, tomat og avocado // Tomater fra drivhuset // Lækkerier fra haven // Agurker fra drivhuset // Pulled chicken med rå spidskål og persillepesto.


Maj♥

fredag den 2. august 2013

Vinderen er... og en sommerhilsen...

Vinderen af biografbilletterne blev Kala!
Smid mig en mail på line_maj@hotmail.com med dit navn og adresse.
Så sørger jeg for at billetterne finder vej til dig sidst på måneden!


Og så lige et par Instaglimt fra mig.
Jeg holder stadig FERIE... lige indtil mandag, hvor arbejdet kalder!
Ferien i år har betyder minimum tid til bloggen... Men, men - I'll be back;)



Maj♥
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...