mandag den 27. august 2012

Lyngby vaser...


Har ledt længe rundt omkring efter et par af de fine Lyngby-vaser! Endelig fandt jeg nogle til (hvad jeg mente var) en rimelig pris! Har netop hentet dem på posthuset idag! Synes bare de pynter så fint på kommoden! 
... Selvom de også ville pynte på mit karlekammerbord, og på en hylde, og og og... I kender det sikkert godt! Indtil videre står de i hvert fald her!!



Den store af dem er lidt "brun" i kanten - lidt ærgerligt
- sådan er det jo med gamle sager! Fin er den dog stadig!
Men hvis nogen ligger inde med et husmor-trick til at fjerne det hører jeg det gerne:) Havde måske tænkt lidt på noget almindelig eddike??

søndag den 26. august 2012

Wannabe Kronjyden...

Når Kronjydens krydderikrukker ikke vil komme til mig... 



Ja, så må man jo ty til fantasi og spraymaling:)
Min mor og tante fandt otte fine krydderikrukker til mig på en loppe-jagt i sidste uge!
Manden der solgte krukkerne skulle have 10kr pr. stk - og efter at have set et billede af dem, sagde jeg straks "top!"

Godt nok er det ikke den "ægte vare" - men jeg er alligevel akkurat ligeså glad for dem, som havde de været det! Indtil videre har jeg spraymalet de tre af dem - resten på vente til jeg får råd til at købe maling i de manglende farver! Skal også lige beslutte mig for nøjagtigt hvilke farver det skal være! 

De pynter simpelthen så fint på køkkenhylden! 
De var også ganske pæne i mørkebrun, men til 10kr stykket havde jeg ingen problemer med at male dem! Hvad synes I? - Er de ikke fine?



fredag den 24. august 2012

Fredagshygge, ny gryde og lækker maling...

Så er weekenden skudt igang herhjemme! ENDELIG!
- Og hold op hvor er den bare startet fantastisk!
Min dygtige "loppe-jæger-mor" fandt nemlig en lotusgryde til min i den lokale antikvitetforhandler og den har jeg netop hentet i eftermiddag! Den er så fin, så fin - i den lækre orange farve! 


Nu står den og pryder komfuret sammen med den grønne lotus kasserolle! De er bare såååå smukke altså!! (Gad vide om de dyre Eva Trio gryder nogensinde kommer frem af skabet igen??) 


Posten kiggede også fordi i eftermiddag - med en stor ladning af min yndlingsmaling! Købt på tilbud til næsten halvpris - så nu er lageret fyldt og jeg er klar til at kaste mig ud i nye og størrere maler-projekter! Weekenden byder dog først på to bestillings-billeder inden jeg kan gå igang med nye motiver! Men så kan jeg jo glæde mig til at prøve alle de fine farver af!


Resten af dagen (og weekenden) byder på mere fredagshygge, grillmad, lidt hækleri og måske en god film senere!
Har dog taget hul på "biografstemningen" allerede her til eftermiddag sammen med frøkenen!
Vi har nemlig hygget på gulvet med tæppe, puder, chips (rodfrugtchips til frøkenen) og tegnefilm♥





Rigtig god weekend
Maj♥

torsdag den 23. august 2012

Gulerodskage med cheesetopping UDEN sukker


Fandt den mest fristende opskrift på en gulerodskage med cheesetopping i gratisbladet Lime forleden! Det var en opskrift som måtte prøves!
Da jeg ikke er den største fan af sukker forsøgte jeg mig med andre alternativer! Det blev en kæmpe succes - ingen af gæsterne bemærkede det mindste! Den smagte ganske enkelt SÅ lækkert!! Her får I opskriften:

Gulerodskage:
4 gulerødder (skrællet og revet groft)
3 æg
300 g birkesød (eller almindeligt sukker)
1½ dl macadamia-olie (eller anden neutral olie)
250g hvedemel (næste gang erstatter jeg det med mandelmel)
½ tsk bagepulver
2 tsk natron
1½ spsk kanel
100g grofthakkede hasselnødder

Æg og birkesød piskes cremet og hvidt! Olien piskes i.
Mel blandes med bagepulver, natron og kanel. De tørre ingredienser drysses i æggeblandingen under omrøring. Herefter vendes nødder og gulerødder i dejen, som afslutningsvis kommes i en smurt springform og bages ca. 45-50 min ved 200 grader.
Lad kagen afkøle helt inden toppingen kommes på!

Topping:
200 g flødeost naturel (næste gang bruger jeg mascarpone)
100 g blødt smør
100 g sukrin flormelis (eller almindelig flormelis)
½ tsk rene vanillekorn

Røres til en ensartet og glat masse, som smøres over kagen!
Velbekommen♥


onsdag den 22. august 2012

Røde loppe-stole...

Det bli'r ikke til mange (ej hellere særligt lange) indlæg lige for tiden! Arbejdet er startet igen, og lige for tiden stjæler det en stor del af de vågne timer! Her kommer dog et lille livstegn fra mig i form af det seneste loppefund (gjort af min mor på mine vegne)!
Tre fine røde Retro-stole! Elsker farven og formen! De er tiltænkt vores overdækkede terasse/udekøkken, som skal sættes i stand til næste år!




Lidt hyggestunder i haven har vi dog tid til... heldigvis:)


Vender tilbage nærmere weekenden med en masse mad-spam og opskrifter! God onsdag aften!

mandag den 13. august 2012

Den skønneste æblekage-crumble uden sukker...

I weekenden lykkedes det mig at lave den lækreste og nemmeste æblekage jeg længe har forsøgt mig med! Jeg søgte lidt rundt omkring på nettet efter en opskrift uden mel og sukker - fandt en opskrift, der næsten "passede mig" - og ændrede den lidt til, så den passede til mine smagsløg og de ting jeg har i køkkenskabet;)

Synes lige jeg ville dele opskriften med jer!

Hvis man IKKE er (æble)kage-elsker - eller er en anelse fedt/kalorie-forskrækket er dette måske ikke lige sagen! Men hvis man som jeg er enten kage-elsker eller forsøger sig med lchf-inspireret kost - Ja, så er den lige sagen!




Jeg skrællede 6 af havens nedfaldsæbler og skar dem i tern!
Æblerne kom i et smurt tærtefad!

Crumble:
75 g smeltet økologisk smør
75 g birkesød
3 spsk fiberhusk
150 g fintmalede mandler/hasselnødder (halvt af hver eller hvad man lige har)
2 tsk kanel
Et strejf vanillekorn
1 knsp salt

Ingredienserne blandes i en skål og fordeles over æblerne!
Kagen bages i ovnen ved 180 grader i 30-40 min. Den skal være sprød i toppen!

Til kagen serverede jeg flødeskum rørt op med GODT MED vanillekorn!


Det var helt sikkert kærlighed ved første mundfuld - og bestemt ikke sidste gang jeg laver den!
Det er jo også et slags "velgørenheds-projekt" overfor havens stakkels nedfaldsæbler, ikke??!!

lørdag den 11. august 2012

Nyt betræk til skamlen...



Da det endelig lykkedes mig at tage en beslutning om hvilket stof jeg bedst kunne lide - ja, så tog det jo ikke mere end fem minutter om ombetrække denne skammel... Et projekt, som har stået på venteliste et års tid...suk!
Men nu lykkedes det mig at få det gjort, og jeg er super glad for resultatet!
Er i det hele taget mere vild med stoffet nu end inden det kom på skamlen;)
Den har fået plads ude i "udestuen" (som egentlig bare er en ganske almindelige stue, som i sin tid blev bygget på huset!) og her står den ganske fint og pynter - næsten i frøkenens numse-højde;)

torsdag den 9. august 2012

Oldemortæppe in proces... og lidt nyt til væggen...


Endnu engang er jeg "knækket sammen" under Bloglandets mange inspirationskilder! Denne gang er det de farverige tæpper af oldemorfirkanter, som jeg (åbenbart) ikke kan leve uden!
Har ingen forventninger om at blive færdig før jul - men må erkende, at det faktisk er enormt motiverende hele tiden af finde på nye farvesammensætninger!! Ja, jeg nyder det faktisk ligefrem!! So far - er jeg oppe på fire lapper ud af i alt 35, så der er lang vej endnu;)

Der er også kommet lidt nyt op på væggen - købte nemlig en del retro-postkort på min Esbjerg-tur, blandt andet den fine "cirkel-kaffe-dame!" Er super glad for hende... Tænker dog, at hun måske inden længe skal have selskab af en doily-nabo...



onsdag den 8. august 2012

Vinderne af Lovely-kids Give away'en...



Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få trukket vinderne af min fine give away i samarbejde med børnetøjsbutikken Lovelykids.dk!




Det blev til i alt 34 lodder....


Vinderen af 1. præmien, som var en valgfri katvig hagesmæk i lang udgave blev

Pernille med bloggen Mor Med mere....

Vinderen af 2. præmien, som var en valgfri Katvig hagesmæk i kort udgave blev

Rikke med bloggen Nørkletøserne....

Stort tillykke til vinderne - send mig en mail med navn og adresse til line_maj@hotmail.com
- og tusind tak til alle jer der har deltaget!

Maj♥

En doily i ramme... og en ny "yndlings" til boghylden...



Igår lykkedes det mig langt om længe at finde en ramme, som var stor nok til at kunne "rumme" en doily, som har ligget og ventet tålmodigt gennem den seneste uge!
Fandt den perfekte ramme i Jem og fix til 49kr og med det fine papir fra Søstrene Grene i baggrunden, er den endelig kommet op og hænge i stuen!
Den var egentlig oprindeligt tiltænkt et andet rum, men så må jeg jo bare hækle en mere i en anden farvekombination;) 

Jeg så ideen hos Christina - og måtte uden tvivl lade mig inspirere! Men kan man dog også andet - med alle Christinas fine ting - og i det hele taget hendes hjem!!

Igår var også dagen, hvor postmanden endnu engang mindede mig om, at jeg skal huske at afbestille månedens bog i bogklubben...! Endnu en uventet bogpakke fandt vej til min postkasse! Men, men - denne gang var det en skøn overraskelse! 
- Helt sikkert en af de bøger, der IKKE skal returneres!
Elsker nemlig Sif Orellana og hendes fantastiske bøger!

tirsdag den 7. august 2012

Tapetvæggen...


Så lykkedes det!! Jeg fik endelig sat det fine tapet op, som jeg forelskede mig i første gang jeg så de hos Louise - og kort tid efter fandt og købte hos Anita!

Og hold nu op - det er et køb jeg IKKE har fortrudt!
For det første var tapetet vanvittigt nemt at arbejde med (havde ellers frygtet det lidt, efter at have hørt en masse skrækhistorier om gammelt tapet...) - og for det andet så er jeg bare såååå lykkelig for resultatet! Det har virkelig forandret stuen, og "samlet den" på en eller anden måde!
Rent faktisk virker det samtidigt også som om rummet er blevet større, i den forstand, at der synes højere til loftet! Jeg er uden tvivl helt vild med det!

Nu skal jeg bare have hængt det store billede (og nogle små) op over kommoden og så skal jeg se om jeg kan finde en anden voksdug til bordet! Synes det bliver lidt for blåt i blåt!
Tænker en lysegul dug med hvide prikker måske kunne fungere...
...Sjovt som et projekt ofte fører flere små projekter med sig... kender I det;)



Synes de fine nye æsker fra Søstrene Grene gør sig godt på den hvide kommode...
- og så måtte fattigmands-stagerne frem fra kælderen igen;)


Lige et blik på den modsatte ende af stuen... 
Manner - det ville klæde bordet med nogle fine lysegule Eames-stole...

...Jeg skal vist til at spille Lotto....


Maj♥

søndag den 5. august 2012

Yndlingspuden fra Retrovilla


Har glædet mig helt vildt til at vise jer denne pude! Det var egentlig den PRIMÆRE årsag til strøg-turen i fredags!! Jeg har nemlig længe drømt om de fine Haulrig puder hos Retrovilla - og da de kom med på udsalg var der ikke længere nogen tvivl!
Elsker den SÅ meget - og den klæder simpelthen den gamle gyngestol (arvestykke fra frøkenens oldemor) så fint! Endnu et farverigt yndlingshjørne!
Beklager lyset - men håber I kan fornemme de fine farver alligevel!

- Og husk endelig min Give away! Sidste chance er imorgen aften kl. 00 - der er ikke så mange om budet indtil videre - så prøv endelig lykken;)


Rigtig god søndag!

lørdag den 4. august 2012

Færdige hæklerier....vimpelranke og hynde!


Er totalt farve-fikseret i disse dage! Synes simpelthen ikke jeg kan få nok af farver!
Særligt de blå-grønne af slagsen... og de lyserøde-lilla.... og de gule... og de lysegrå!...
Efter besøget i Søstrene igår er der nu klar til flere vimpelranker i endnu mere lækre farvekombinationer!

Denne vimpelranke er til et par af mine forældres venner! "Hun" elsker blå farver - og den skal vist nok op og hænge i deres sommerhus! Det er nogle super søde og betænksomme mennesker - tjek lige de fine hæklenåle fra Rice! Dem var "hun" lige faldet over - og så havde hun tænkt på mig!!!
En super sød tanke - og I kan nok tænke jer til hvor glad jeg er for dem! De kan jo bruges til at hækle med OG de er totalt farverige!!

Jeg er også blevet færdig med hynden til den mintgrønne stol! Er faktisk blevet godt tilfreds med pudderfarven - og så elsker jeg, at den ligner en en KÆMPE mellemlægsserviet;)
Opskriften er Yarnfreaks kæmpe doily - dog uden bølgekant!

Der er flere farverige hæklerier på vej... flere vimpelranker og en lidt mindre, men mere farverig doily til væggen!
- Åh ja, og pæonen sneg sig lige med i collagen pga den fine farve...smil!


Hav en god og forhåbentlig farvestrålende weekend!
Maj♥

fredag den 3. august 2012

Lidt københavner-lækkerier...

Min skønne kusine fra Norge skulle have et lift til lufthavnen idag - hvilket betød et par timers shopping i indre København!
Besøgte blandt andet Retrovilla og Søstrene! Her kommer lige lidt billedespam af dagens indkøb fra hovedsageligt Søstrene Grene! Tapas-fadet er dog fra Netto - men synes bare det var møg-lækkert;)

Kunne ikke stå for alle de LÆKRE farver - flere af tingene sprang faktisk bogstavelig talt ned i kurven!! Vildt ikk'!!!!







torsdag den 2. august 2012

Et frisk pust af mintgrøn.





Så lykkedes det mig at få istandsat og malet mit gamle 10kr-loppefund! Tjek førbilledet her!
Er SÅ glad for jeg fik det gjort - og at jeg valgte netop denne farve! Den lyser så fint op i spisestuen!
Måtte da også både have spartel- og fugemassen frem fra gemmerne - men den er bestemt blevet arbejdet hver!
Er ved at være færdig med en hæklet lille hynde til stolen, som jeg forhåbentligt også kan vise frem snarest!

Det nyligt indkøbte tapet er forresten tiltænkt væggen bag det brune skab - tror det bliver super fint, når først det kommer op...
Inden da har jeg dog lige et loft, der skal filtes færdig og et køkken-alrum, som skal tapetseres... Hvad gør man ikke for sin yndlings (og eneste) søster!
Inden længe kan jeg forhåbentlig også få lov at fremvise lidt billeder fra hendes ALT for lækre køkken/allrum!!!

God dag!


UPDATE:
På opfordring kommer her farvekoden til den mintgrønne maling, som er fra Dyrup!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...