Hver årstid byder på sin charme. Efteråret er ingen undtagelse. De mørkere stunder indbyder på den ene side til hyggestunder, ild i brændeovnen og en god bog, men på den anden side lurer trætheden sammen med forkølelser og mindre overskud. Jeg vil rigtig gerne gå efteråret i møde med fokus på de positive sider af denne årstid. Derfor kommer her en lille efterårs to-do list (eller survival-guide??) for mit eget vedkommende. Jeg er blevet inspireret af
hende her - måske du også kan blive inspireret.
#1 - Huske at hygge med stearinlys på bordet til både morgen- og aftensmad.
#2 - Snuppe en tur i svømmehallen fra morgenstunden på en hverdag. Naturligvis med tid til at hænge ud i saunaen.
#3 - Tilbringe en weekend i København med gode veninder, shopping, drinks og masser af dans.
#4 - Komme ind i kampen med vitaminpillerne igen... Det holder som regel de slemmere forkølelser af vejen, problemet er at jeg efter få uger glemmer at tage dem... Prøver dog bestemt lykken igen i år.
#5 - Huske vigtigheden af et godt glas rødvin fredag aften i selskab med "Vild med dans"... (Ja, ja... kan ligeså godt indrømme, at jeg falder i fælden igen i år....!)
#6 - Finde Römertopfen frem af gemmerne igen, og lave nem og lækker simremad på kolde dage...
#7 - ... Årh ja, og "suppegryden" skal bestemt også frem og bruges flittigt på de endnu koldere dage!
#8 - Få læst samtlige af de Jussi Adler bøger, som jeg har til gode... OG i biffen med frøkenens far og se "Kvinden i buret!"
#9 - Invitere gode venner til hygge, kortspil og Mojitos!
#10 - Snuppe hækletøjet med i sofaen, sammen med yndlingstæppet og yndlingsteen.
#11 - Forsøge at opretholde (læs: genfinde) en løberytme på 2-3 ture ugentligt... Det er faktisk vigtigere for mig end vitaminpillerne... Bliver sååååå glad, når jeg kommer regelmæssigt afsted!
#12 - Spise masser af mørk chokolade, fordi det jo (!!!) er sååå godt for humøret, og skulle jeg komme til at overdrive indtaget kan det jo i værste tilfælde kun føre til en eventuel ekstra isolation på de virkelig kolde dage... hmmm....
#13 - prioritere familiehygge og langsomt tempo højt på samtlige søndagsmorgener...Den eneste dag på ugen, hvor hele familien er sammen hjemme!
Så kan det da kun gå hen og blive et fantastisk efterår!
Har du mon en lignende liste?
Maj♥