tirsdag den 19. juni 2012

En af de dersens hårde dage...


... hvor man på trods af meget godt, kan blive lidt i tvivl om hvor mange år man holder i folkeskolen!

Jeg elsker mit arbejde som lærer - hvilket jeg også har skrevet tidligere!
Men den senere tid har bare været af den barske slags! Er omgivet af så mange ulykkelige sjæle og stakler, som er sat i verden på MEGET barske vilkår! En skærende kontrast til min egen barndom, som jo nærmest har været "viklet ind i bobleplast" - dog med plads til obligatoriske hudafskrabninger!

Jeg møder dagligt elever, som bliver sendt til skole på det barske grundlag at skolen egentlig IKKE har resurser til at møde dem som de ER! - En skole som ikke har resurser til at ændre vilkårene! Synes det er møg hårdt at "se til" indimellem! En klog veninde har sagt til mig, at jeg "ikke kan redde alle" - Men at jeg i stedet kan hjælpe dem med "at være i det!" Hun har som altid ret - Hvis ikke, så havde jeg i hvert fald bygget ud og taget dem ALLE med hjem! En proces jeg mentalt er lidt for god til....
I stedet må jeg vist bare hjælpe mig selv med "at være i det!"

Det gør jeg idag ved at male!
- Og imorgen tager jeg ud til en skøn gammel kollega, som jeg ved, deler mine tanker og oplevelser - Og I kan tro jeg glæder mig! Vi snakker nemlig ikke kun om arbejde... Næh, hun elsker skam også indretning, nips og alt det andet fine...

7 kommentarer:

  1. Åh, det kender jeg kun alt for godt. Alt det man så gerne ville gøre og give. Heldigvis har vi på min skole resurserne til at møde dem anderledes end i folkeskolen. Og selvom skolen kun er en lille del af deres liv, håber jeg sådan, at det gør en forskel!!
    Mon det er den anden Fru Fausing, du skal lege med i morgen?
    Knus herfra
    Ps. FED gul farve!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige nøjagtigt Elisabeth! Det evige dilemma...suk! Som du allerede har gættet er det nemlig en vis anden Fru Fausing, som jeg skal lege med imorgen;) Glæder mig - og hun har flere gange omtalt det hersens "fantastiske sted, som Elisabeth arbejder..." - Det må være så fedt!! En anelse misundelse herfra:)
      - Og hyggeligt at mødes herinde:) Er vild med din lille "ude-lounge" du har fået lavet! Skøn blog du har! Melder mig fluks som fast læser:) God aften.
      Kh Maj

      Slet
    2. Ja, selvom det er hårdt, giver det nogle andre muligheder når man arbejder med en normering, der hedder 1 til 3.
      Linda nævnte godt, at I snart sku' ses - at det var alt for længe siden:) Det var også hende, der nævnte din blog, og der ramte hun plet, for her er da så hyggeligt:)
      Knus

      Slet
  2. Puha jeg forstår dig.... jeg arbejder ikke selv med børn, men jeg har en veninde som arbejder i en sfo i et lidt belastet område, hun har det indimellem også svært med børnenes skæbne. Jeg håber lidt hygge i morgen hjælper lidt for dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Marie:) Det plejer det nu at gøre - der er bare dage hvor man er mere "berørt" end andre - og idag var lidt en skidt én af slagsen! Heldigvis er der en ny dag imorgen, og jeg kan mærke den bliver god:)
      Kh Maj

      Slet
  3. Kære Maj
    Jeg melder mig også i koret-elsker at være lærer, men nøej det er virkelig også en evig øvelse at ikke "tage tingene med hjem".
    Håber din hyggedag med gl kollega var skøn:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så meget ret! Og forhåbentlig gør øvelse mester med tiden:) Besøget hos kollega er først idag - og det bliver SÅ godt!
      God dag til dig!
      Kh Maj

      Slet

Tusind tak fordi du gider lægge en kommentar! Det gør mig i den grad glad:)