søndag den 12. februar 2012

Køkken "Wall of Fame"...



... en lille samling af mine mest brugte yndlings-opskrifter hænger i rammer på køkkenvæggen!
Nyeste skud på stammen på min køkken "Wall of Fame" er opskriften på frøkenens knækbrød - helt uden gluten, mælk og sukker!! Det smager FABELAGTIGT - har netop bagt fem pladefulde - de ryger lynhurtigt, da de er super gode som aftenssnacks!!



Ville lige dele opskriften med jer.... Nåh ja, og så synes jeg rammen er blevet rigtig fin!!

Frøkenens knækbrød

3 dl lunkent vand
1 spsk fiberhusk
2 dl rismel
1½ dl majsmel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
1/4 dl god olie
1 dl hakkede nødder/mandler
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner

Rør fiberhusk godt sammen med vand til det gelerer!
Tilsæt resten i skrevne rækkefølge!
Ælt godt og rul ud mellem to stykker bagepapir.
Pensel med olivenolie og bag 20-25 min ved 175 grader varmluft!



4 kommentarer:

  1. Måske er det bare mig der ikke kan læse opskriften vil du skrive den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Karina! Jeg har taget nogle nye billeder her til morgen - opdaterer indlægget i eftermiddag, når tiden er til det i stedet! Håber det er okay!

      Slet
  2. Det ligner i store træk den klassiske opskrift (knækbrød med mange kerner), hvor man egentlig bare kan tilsætte de frø og kerner, man vil. Virkelig genialt, også til skrivebordsskuffen på arbejdet. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige nøjagtigt Bettina! Og det var nemlig frøkenens yndlingsknækbrød inden vi gik igang med "den nye" kost! Så jeg måtte fluks igang med at "opfinde" en udgave hun også kunne tåle - og jeg må nok indrømme, at jeg selv er mest til frøken-udgaven, som blir' langt sprødere end gluten-udgaven!
      Det vigtigste er dog, at frøkenen elsker det!!

      Slet

Tusind tak fordi du gider lægge en kommentar! Det gør mig i den grad glad:)