tirsdag den 14. juni 2011

Nedtælling til sommerferie...


Idag har været en af de der skønne sommerdage, som virkelig får mig til at føle at ferien er nær! Bare 8 arbejdsdage tilbage - det blir' så lækkert!
Idag har budt på strandtur med klassen, hvor jeg fik plukket hyldeblomster til hyldeblomstsaften, som nu står og trækker i køleskabet! Opskriften følger senere hvis der bliver en succes - det improviseret efter hvad der var tilrådighed i køkkenet :) Frokosten (smørrebrød) blev nydt sammen med gode veninder - og aftensmaden - den skønne, sommerlige og supernemme squashtærte, som vi er vilde med herhjemme - blev nydt i samlet selskab for engangs skyld! Efter maden strøg vi alle tre i Kvickly og købte en længe ventet cykelstol til frk. fabulous - og HOLD NU OP hvor hun er vild med at cykle!
Elsker denne slags aftener og kan fornemme at de næste måneder vil byde på flere af den slags!

Squashtærte a lá Jordbærhjelm
(- min skønne rødhårede veninde!)

5 æg
125 g hvedemel
1 dl olivenolie (eller flydende becel)
1 tsk bagepulver
Salt og peber
- Røres sammen!

150 g stegt bacon
1 finthakket løg (- idag blev det to bundter forårsløg - lækkert!)
1 revet squash (- hvor vandet presses ud)
125 g revet ost (- gerne emmentaler)

Bages ved 180 grader i 35-40 min
i et tærtefad med bagepapir!

Serveret med revet gulerod og grovflutes!

Og ja, det er en tærte uden bund - hvilket gør den EKSTREM nem og MEGET lækker!


Rigtig god aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du gider lægge en kommentar! Det gør mig i den grad glad:)