mandag den 18. februar 2013

Power-suppe

Kender I det der med en grøntsagsskuffe i køleskabet, som sidst på ugen er fyldt med diverse dødkedelige grøntsagsrester?? Sådan er det tit herhjemme, og det er ofte et stort irritationsmoment for mig at få dem brugt op, da jeg helst ikke vil smide dem ud!
 
Så da frøkenen igår bukkede under for endnu en omgang influenza med snot, feber og fæl hoste besluttede jeg mig for at kaste jeg mig ud i projekt "tøm-grøntsagsskuffen-og-få-den-satans-influenza-ud-af-huset-hurtigst-muligt!"
 
- Og jeg må sige, at det blev et yderst vellykket og velsmagende projekt!
(Det vil sige influenzaen er her desværre endnu....grrrr!!)
 

 

 
Suppen er smækfyldt med skønne vitaminer og gode fedtstoffer, og er strøget direkte ind på førstepladsen over yndlings-supper herhjemme! Den er perfekt spicy uden at være for stærk!
 
Her får I opskriften på en ægte power-suppe:
 
 
1 stor spsk kokosolie
3 fed hvidløg
2 cm revet ingefær
1 spsk god rød karrypasta (mere eller mindre alt efter hvor stærk den er!)
1 tsk gurkemeje
3 gulerødder skåret i mindre stykker
3 stængler bladselleri skåret i mindre stykker
3/4 lille hvidkål ell. 1/3 af et stort hvidkål skåret i strimler
1 stor ds kokosmælk
½ liter vand
1 stor spsk bouillon (Jeg bruger den fra Herbamare.)
 
Hvidløg, ingefær, karrypasta og gurkemeje svitses i kokosolien.
Tilsæt grøntsagerne og lad dem svitse med et par minutter.
Hæld vand, kokosmælk og bouillon over og lad det koge i 20 min.
Så blendes suppen med en stavblender til konsistensen er fin og blød. Tilsæt eventuelt yderligere væske til konsistensen er som ønsket og kog suppen op.
 
Som tilbehør til suppen stegte jeg 500g kyllingefilet i tern med chili og hvidløg.
Vi spiste suppen med kyllingetern, creme fraiche og persille på toppen!
Velbekommen!
 

Maj♥

6 kommentarer:

  1. Yummy! It looks really good and it´s full of good things! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you Susi - it tasted soooo good! My little daughter is sick for the third week in a row, so she needs all the vitamins she can get!

      Slet
  2. Det ser mega lækkert ud. Send lige en portion til mig...Ü
    Jeg gemmer opskriften og skal helt sikkert prøve den af.
    God bedring.
    Smil A.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den sidste portion er desværre blevet slubret væk;)
      Men ja, prøv den! Håber du vil synes ligeså godt om den som jeg;)
      God dag. Kh Maj

      Slet
  3. Den ser bare lækker ud, jeg eeeeelsker suppe :)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du gider lægge en kommentar! Det gør mig i den grad glad:)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...